Mange mennesker oplever i løbet af deres liv at få stjålet personlige oplysninger på nettet. Når de personlige oplysninger misbruges, er der tale om identitetstyveri.

Det kan være, at du er offer for at nogen køber varer på nettet i dit navn, låner penge med dine oplysninger eller chikanerer andre i dit navn. De personlige oplysninger, som gerningspersonen kan tage i brug er: adgangskoder, CPR-nr., sundhedsoplysninger og lignende.

Hvis du er blevet offer for, at nogen misbruger dine personlige oplysninger, er det vigtigt, at du reagerer på det. I Offerrådgivningen kan vi hjælpe dig med at få overblik over, hvad du bør gøre efter et identitetstyveri. Vi rådgiver dig om, hvem du bør kontakte.

Du kan også læse mere om, hvad du bør gøre på borger.dk her og anmelde forbrydelsen hos politiet her.

Identitetstyveri, personlige oplysninger, phishing, keylogging

Vigtigst af alt, er det, at du får talt om oplevelsen. Det kan være grænseoverskridende at vide, at nogen har stjålet dine personlige oplysninger. Du kan sagtens fortælle om oplevelsen til dine nærmeste. Det hjælper de fleste ofre med at komme gennem oplevelsen. I mange tilfælde kan det også være godt at tale med en, som ikke står dig nært. Vi sidder klar med professionelle offerrådgivere, der lytter til dig.

Vi hjælper dig, hvis dine personlige oplysninger et blevet stjålet

I Offerrådgivningen sidder vi klar til at lytte til og rådgive dig. Vi har tavshedspligt og vi gemmer ikke dine oplysninger. Det er ikke et krav, at du har politianmeldt – og vi lytter også selvom du ikke har et konkret spørgsmål. Vi er her for dig.

Offerrådgivningen udføres af frivillige offerrådgivere, der gennemgår en specialiseret uddannelse. Vi har viden om, hvordan det er at være offer, hvordan man bedst tager vare på sig selv efter en voldsom oplevelse og gode råd til, hvordan du griber det an.

Derudover kender vi også retsprocessen og følges også gerne i retten med dig, hvis du skulle få brug for det.

Men vigtigst af alt: Vi er gode til at lytte. Vi interesserer os for dig. Vi er her for dig.

Henvendelser med ønske om bistand af en offerrådgiver og spørgsmål vedrørende ulykker og forbrydelser bedes rettet til en offerrådgivning nær dig – se oversigten her https://offerraadgivning.dk/kontakt/

Du kan også kontakte Offerrådgivningen ved at udfylde formularen på denne side, og vi vil snarest besvare din henvendelse. Postnummer og by skal vi bruge til at sætte dig i kontakt med den nærmeste Offerrådgivning.