Er du pårørende?
Som pårørende tænker du måske, at du skal være stærk for den ven eller det familiemedlem, der har oplevet noget voldsomt. Men uanset hvad du oplever, så behøver du aldrig sidde alene med det. Det er vigtigt, at du får talt med nogen om, hvordan du har det, og hvad du kan gøre som pårørende.
Et menneske, der har været udsat for en voldsom oplevelse som offer eller vidne, kan reagere meget forskelligt. Nogle lukker sig helt inde, mens andre taler uafbrudt. Der er mange forskellige måder at reagere på. Det kan være rigtig svært som pårørende at opleve, hvis det familiemedlem eller den ven du står nær, opfører sig helt anderledes, end han/hun plejer.
I langt de fleste tilfælde, er det du oplever en normal reaktion på en unormal oplevelse. Det er det som oftest også for det familiemedlem eller den ven, der er offer for ulykke eller kriminalitet.
Børn og unge kan reagere ved ikke at ville tale om det, der er sket. Du skal om muligt være klar, når barnet eller den unge får lyst til at tale med dig. Og det vil ofte ske helt uventet. Giv dig alligevel tid lige netop dér!
Sådan kan du gøre som pårørende
Tal om det, der skete
Stil spørgsmål og lyt – det hjælper ofte den ramte at sætte ord på sin oplevelse og tanker. Spørg gerne efter detaljer – det kan være vigtigt at få skabt orden på det kaos, der ofte er opstået i hovedet på den ramte efter en voldsom hændelse.
Lad den ramte tale
Lad være med at kritisere eller ”tage over” og fortælle om egne erfaringer med voldsomme oplevelser. Nøjes med at lytte og aflaste. Anerkend de følelser og den oplevelse, den ramte har. Ingen af os oplever og håndterer ting ens. Det er derfor vigtigt, at de pårørende anerkender ofrets måde at reagere på.
Skab ro og tag dig tid
Det kræver tid og ro for den ramte at bearbejde episoden – det kan de pårørende hjælpe med at skabe. Få for eksempel børnene passet, så der er ro og tid til at tale om, hvad der skete, og hvad den ramte har behov for. Tag væk, hvis det kan være en hjælp. Gør noget, som I normalt ville nyde sammen.
Husk at der ikke er en tidsramme for sorg og sorgbearbejdning.
Husk at det ikke er meningen, at du skal tage den traumatiske hændelse væk fra ofret. Den får over tid sin egen plads.