Det er svært at være voldtægtsoffer i Danmark. Det skyldes flere årsager, men en af de store er de fortsatte myter om, hvordan et rigtigt voldtægtsoffer ser ud. Myterne stiller sig i vejen for en vej ud af traumet og er formentligt en bidragende faktor til et stort skyggetal. Det fortæller Knut Arild Gulbrandsen i Altinget i dag.
Den offentlige forestilling om det typiske voldtægtsoffer har ikke ret meget bund i virkeligheden. Forestillingen om en letpåklædt kvinde, der på et offentligt sted voldtages af en ukendt gerningsperson, er ikke det typiske handlingsforløb. Det ved vi fra offerundersøgelserne, som dykker ned i spørgsmålene om både lokation og forhold til gerningspersonen.
Alligevel lever myten i bedste velgående. Det er et problem for ofrene.
– Det store problem med de her myter er, at det kan være svært for ofre for voldtægt at erkende, at de har været udsat for noget kriminelt – og ikke mindst, at det er okay at bede om hjælp, hvis ikke de passer ned i nogle meget snævre kategorier, siger Knut Arild Gulbrandsen, landsformand for Offerrådgivningen i Danmark.
Fra offerundersøgelserne ved vi, at ofre for voldtægt oftere kender gerningspersonen forud for en hændelse fremfor det modsatte. Ligeledes er det også tydeligt, at voldtægter som oftest ikke foregår på et offentligt sted, men i en privat bolig.
– For at komme de her myter til livs, er vi nødt til at tale om, hvad de faktiske omstændigheder er. Derfor sætter vi fokus på, at voldtægter sker i nære relationer og under omstændigheder, som ikke passer ind i den forsimplede og populistiske forestilling om voldtægter, fortæller Knut Arild Gulbrandsen.
Du kan læse hele indlægget i Altinget her.
Du kan også læse mere om, hvordan vi støtter og rådgiver voldtægtsofre her.
Over 200 frivillige og uddannede offerrådgivere rådgiver og støtter ofre for kriminalitet og ulykke på landsplan. Du kan læse mere om, hvordan vi hjælper voldtægtsofre her.